ALLE OPGAVER I FORBINDELSE MED ET DØDSBO

Hjælp til håndteringen af et dødsbo

Håndteringen af et dødsbo kan være forbundet med mange følelser, og er ofte en svær opgave i en i forvejen svær tid. Jeg aflaster jer i forhold til de praktiske og formelle handlinger, der er i forbindelse med håndteringen af et dødsbo.

KOM SIKKERT VIDERE - DØDSBO

Bobehandling - privat skifte

Et dødsbo skiftes som regel som et privat skifte eller som et bobestyrerbo. 

Skifteretten vil således bede arvingen om at finde en rådgiver. Rådgiveren ordner boet for arvingen, såfremt arvingen ikke selv har mulighed for/ønsker at behandle boet. 

Skifteretten afholder som oftest et telefonisk møde med den efterlevende ægtefælle/arvingen. Dette sker, inden boet bliver udleveret til arvingen. På det telefoniske møde drøftes kort afdødes formue i form af aktiver og passiver, eventuelle testamente samt øvrige forhold, der har relevans for boets behandling.  

Nedenfor ses de mest almindelige skifteformer.

Har du nogen spørgsmål?

Der er mange tanker, følelser og praktiske overvejelser forbundet med håndteringen af et dødsbo. 

Jeg har mange års erfaring med behandling af tinglysningsopgaver, dødsbobehandling og andre opgaver, der relaterer sig til håndteringen af et dødsbo.

Ring på +45 42 91 30 19 og få en uforpligtende drøftelse eller skriv til eBoligSkødet.

USKIFTET BO- dødsbo

Længstlevende kan sidde i uskiftet bo efter førstafdøde. Det betyder, at man venter med at skifte boet til længstlevendes bo skal skiftes. Dette er der både fordele og ulemper ved. 

Såfremt afdøde havde særbørn, så skal boet skiftes med særbørnene ved dødsfaldet.

Særbørnene kan både før og efter deres mor/far afgår ved døden give deres skriftlige samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Et samtykke kan gives af særbørnene i et testamente, som deres biologiske mor/far har oprettet sammen med dennes nye ægtefælle. Særbørnene kan underskrive en forhåndssamtykkeerklæring om, at de accepterer et uskiftet bo, såfremt deres biologiske forældre bliver førstafdøde og såfremt længstlevende ønsker et uskiftet bo.

Privat skifte- dødsbo

Såfremt arvingerne er enige om boets behandling og boet er solvent, så kan man skifte boet som et privat skifte. Et dødsbo kan skiftes som et privat skifte efter et dødsfald, eller man kan vælge at sidde i uskiftet bo i boet efter førstafdøde.

Såfremt man senere ønsker at gifte sig, så skal boet efter førstafdøde skiftes.

Boet efter førstafdøde kan også skiftes, såfremt man efterfølgende – af en eller anden årsag – ønsker at skifte boet efter førstafdøde. Et privat skifte skal være afsluttet senest med 1 års dagen som skæringsdag efter afdøde afgik ved døden.

Privat skifte af et dødsbo er således den mest almindelige form for skifte af et dødsbo.

For, at boet kan udleveres til privat skifte, skal mindst en af arvingerne være myndig og solvent. Arvingen skal afgive en solvenserklæring over for Skifteretten. Der skal også udpeges en kontaktperson. Kontaktpersonen får boet udleveret til privat skifte. Når dette er sket, kan Skifteretten udstede en skifteretsattest om privat skifte.

Andre arvinger i boet kan give kontaktpersonen skiftefuldmagt til på deres vegne at bestyre boet.

Arvingerne kan også vælge at give en skiftefuldmagt til en anden person. Denne person kan på deres vegne varetager alle de opgaver, der er i forbindelse med behandlingen af det private skifte.

BOBESTYREBO-dødsbo

Et bobestyrebo anvendes typisk, såfremt det i et testamente er anført, at boet skal skiftes som et bobestyrebo. Det kan også være, hvis boet er insolvent eller hvis der er uenighed mellem arvingerne i boet. 

Behandlingen af et bobestyrebo er oftest noget dyrere end et privat skifte. 

Et bobestyrebo skal væres afsluttet inden for 2 år efter, at afdøde afgik ved døden.

SKIFTERETSATTEST

Skifteretsattesten udstedes af Skifteretten, når man afgår ved døden.

Skifteretsattesten udstedes til afdødes ægtefælle, barn eller søskende. Det er oftest til den nærmeste/ældste arving i boet efter afdøde.

Såfremt der er 2 ejere af en bolig, og den ene er afgået ved døden, så skal man have tinglyst skifteretsattesten. Skifteretsattesten lyses som adkomst for længstlevende.

Jeg kan være dig behjælpelig med at få tinglyst skifteretsattesten, idet dette kun tager et par dage.

Se nærmere vedrørende prisen for tinglysningen af en skifteretsattest under fanen tinglysning.

Åbningsstatus og boopgørelse -dødsbo

I et privat skifte skal der altid afleveres en åbningsstatus senest 6 måneder efter dødsdagen (dog senest 2 måneder efter, at boet er udleveret fra Skifteretten).

I åbningsstatussen skal alle aktiver (hvilket blandt andet er: fast ejendom, bil, campingvogn, båd, værdipapirer, kontanter og bankkonti) og passiver (hvilket er: gæld i fast ejendom og alt anden gæld) opgøres for, at man kan få en oversigt over boets formue. En åbningsstatus er således en foreløbig opgjort opgørelse over boets økonomiske status.  

Åbningsstatussen skal indsendes i 2 eksemplarer – et til Skifteretten og et til Skat. Oftest sender Skifteretten et eksemplar af åbningsstatussen videre til Skat. 

Skat vender herefter tilbage med deres stillingtagen til boets forhold, om de kan acceptere boets ansættelser. Såfremt der kræves yderligere oplysninger, vil Skat vende tilbage med oplysning om disse. Skat vurderer, om boet er skattepligtigt eller ej. I større boer skal der også betales dødsboskat.

Når boet skal gøres endeligt op, skal der udarbejdes en boopgørelse med opgørelse af alle boets aktiver og passiver. Denne sendes til Skifteretten og til Skat for godkendelse af værdierne i dødsboet. Boopgørelsen er således den sidste og endelige opgørelse i boet.

Boopgørelsen skal indleveres til Skifteretten og Skat inden 15 måneder efter dødsdagen og med 1 års dagen som den seneste opgørelsesdag. Såfremt man ikke har mulighed for at lukke boet med 1 års dagen som skæringsdag, så skal boet oftest overgå til et bobestyrerbo. Herefter har boet yderligere 1 år til at blive færdigbehandlet. I nogle særlige tilfælde vil Skifteretten kunne acceptere, at der udarbejdes en tillægsboopgørelse. Dette er såfremt det kun er småting i forbindelse med f.eks. salget af en ejendom i boet, der skal ordnes. Det er således kun i særlige tilfælde, at Skifteretten vil kunne acceptere, at der udarbejdes en tillægsboopgørelse. 

Når boopgørelsen er godkendt af Skifteretten og Skat, skal der betales boafgift. Boafgiften for nært beslægtede er 15%. Fjernere slægtninge og ubeslægtede skal desuden betale en tillægsboafgift på 25% udover de 15%. Der er desuden et bundfradrag, der hvert år indeksreguleres. Bundafgiften i 2020 er 301.900 kr., som nedbringer boafgiften.

Herefter er boet afsluttet og arven kan udbetales til arvingerne.

    • Udarbejdelse af åbningsstatus,
    • Boopgørelse og behandling af boet med kontakt
    • til Skifteretten og øvrige parter i boet,
    • Afhændelse af bolig til arving eller 3. mand,
    • Opsigelse af diverse abonnementer,
    • Indrykning af proklama i Statstidendet,
    • Betaling af krav i boet efter proklamafristens udløb og
    • Gennemgang af boets forhold samt i øvrigt alle de opgaver, der måtte forekomme i boet.

Prisen afhænger af, hvor meget eBoligSkødet skal ordne i boet for dig.

Kontakt mig for en drøftelse heraf.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.